CV
Work
Diving
Photo
Links
Home
Colours.dk

Divesites på Filippinerne
 
Subic Bay: Tre timer fra Manila ligger Subic Bay. Dette toldfri område er en tidligere amerikansk flådebase. På bunden af denne naturlige havn ligger der over 20 skibsvrag, lige fra en spansk galion, japansk patruljebåd, troppetransporter, landingsbåd og en amerikansk slagkrydser fra første verdenskrig. Sigtbarheden er fra 5-20m. Bundtype: Sand/mudder. Ingen eller let strøm. Varieret fiskeliv, få koraler.
El Capitan (***): Et fragtskib på 5-20m dybde. Et stort hul i styrbords side gør det nemt at penetrere vraget i hele dets længde. I vraget holder flere dragefisk, gryntefisk og koral barser til. På et 60min dyk så jeg fire forskellige arter nøgensnegle af arterne Chromodoris, Phyllidia og en spansk danser.
USS New York (****): Amerikansk krydser bygget i 1891, tjente under den Filippinske-Amerikanske krig, WWI og den kinesiske revolution inden den blev sænket af amerikanerne da de trak sig tilbage fra Filippinerne under WWII. Vraget ligger på ca. 30m dybde. Hullet fra sprængningen gør det nemt at trænge ind i vraget, der kan udforskes i hele dets længde. 8" kanonerne er et imponerende syn. Vraget er hjem for dragefisk, sweetlips, koral barser og blæksprutter mm.
F4 Phantom (****): Amerikansk jetfly på sandbund 43m dybde ved indgangen til Subic Bay. Næsen og det yderste af vingerne mangler, men ellers er vraget intakt. Der er kun lidt koral og andet dyreliv på vraget. Hvis du sætter dig i pilotens sæde så se dig godt om efter scorpion- og dragefisk. Nedstigning og deco er i åbent vand, så det er ikke et dyk for nybegyndere.
LCU (**): Landing Craft Utility stående oprejst på sandbund på 10-21 m dybde. Dette lille vrag er omkring 35 meter langt og har to små trange rum som kan pennetreres, men det er næsten ikke besværet værd. Der er mange dragefisk, scorpionfisk, kaninfisk, jackfisk og  nøgensnegle i og omkring vraget. Dette er et nemt vragdyk på lavt vand perfekt for begyndere.
Grande Island Barges (Vrag * / Dyreliv ***): ~15 pramme som blev brugt af den amerikanske flåde som tørdok. Da de var udtjente blev de sænket på sandbunden foran resortet på Grande Island på 4-33 meters dybde. De fleste af prammene ligger på 10 meters dybde, så det er et lavt og nemt dyk. Prammene er det divesite i Subic Bay med mest dyreliv Forvent at se mange nøgensnegle, pigrokker, dragefisk, scorpionfisk, stimer af mindre snappers og fusiliers. Større gryntefisk og snappers er der mange af ligesom kaninfisk og flagermusefisk. Hvis du er heldig kan du se bladfisk og stimer af barracuda og jackfisk.
St. Quintin (Vrag * / Dyreliv ***): Spansk krigsskib fra omkring 1870, sænket i 1898. Dybde ca. 12m. Vraget selv er ikke noget særligt. Det er styrtet totalt sammen og der er stort set kun nogle planker og den pansrede stævn tilbage. Til gengæld er der en del fisk omkring vraget bl.a. koral barser, kejserfisk, gryntefisk og nøgensnegle. Jeg så en hvid bladfisk på dette sted
Seiam Maru (***): Et japansk fragtskib sænket i 1945 på 26m dybde. Skibet er noget beskadiget med en del huller, der gør det nemt at penetrere. Omkring skibet svømmer stimer af jackfisk, koral barser, dragefisk, kuglefisk og nøgensnegle.

Nasugbu: To til tre timer syd for Manila i Batangas provinsen ligger Nasugbu, Matabungkay og Calatagan på en kystlinie ud mod South China Sea. De fleste steder er det ikke godt at dykke pga. skader fra dynamit-, cyanid- og overfiskning. Der er dog et par gode steder især omkring Nasugbu.
Punta Fuego (**): En lille halvø nord for Nasugbu. Her er et imponerende antal nøgensnegle men ellers ikke meget af interesse bortset fra mindre fisk som fusiliers. De fleste koraler er intakte, men ikke noget særligt.
Awash reef (***): En kanal mellem to meget små øer ud for kysten nord for Nasugbu. Her er der også mange nøgensnegle og nogle få territoriale fisk såsom muræner, kejserfisk og stimer af fusiliers.
Blue Hole, Fortune Island (****): En times sejlads vest for Nasugbu er Fortune island hvorpå der ligger et dyrt resort. Pga. resortet er de flester koraler rundt om øen intakte. The Blue Hole er en grotte med åbninger i toppen og siden. Porcelæn krabber og boxerrejer lever på hulens væge og lige udenfor bor der en stor koral bars. Flere arter af både muræner og boxfish samt andre territoriale fisk lever her. Jeg så både kæmpemuslinger, en stor conch snegl og ikke mindst en djævlerokke der guffede plankton i sig nær overfladen.
The deep reef (***): Foran resortet på Fortune Island. Flere arter af både muræner og kejserfisk ses her. Specielt pygmæ kejserfisk er almindelige. Kæmpemuslinger, cowrie snegle og stimer af fusiliers.
Calatagan the Wall (****): Beliggende ud for det sydligste punkt på halvøen ligger denne væg som er områdets eneste dyk-værdige. Koralerne er flotte, både de bløde og hårde koraler. Flere arter af nøgensnegle, blå aftrækkerfisk og stimer af fusiliers almindelige her. Jeg så nogle små tun- og jackfisk, en klovne aftrækkerfisk og en 20cm hjelm snegl. 
Calatagan Artificial reef (**): En lokal familie som var bekymret for tilstanden af deres lokale rev startede dette projekt. En stor mængde hule betonblokke er stablet op i pyramider, den største med et kors på toppen til minde om projektets grundlægger, der blev myrdet af lokale fiskere, som var imod projektet. Revet har tiltrukket en del fisk, og koraler er begyndt at gro på revet. Det er ikke et af de bedste dive sites, men ikke desto mindre interessant. Blå aftrækkerfisk og flere arter af nøgensnegle er almindelige. Jeg så enkelte boks fisk og en 60cm koral bars.

Anilao: To til tre timers kørsel syd for Manila også i Batangas provinsen ligger Anilao. Halvøen ligger over for Puerto Galera ved strædet der skiller Luzon og Mindoro. Divesitene her er meget varierede og spænder lige fra dybt vand med stærk strøm (omkring Maricaban island) til muck dives ud for Anilao landsby. 
Bahura (*****): Ud for Maricaban island. Revet består af skråninger og små drop-offs ned til 40 meters dybde. Både de hårde og bløde koraler er i perfekt tilstand. Der er mange søliljer around. Strømmen kan være meget stærk, men antallet af fisk inklusive oceaniske fisk er imponerende. Hvidtippede revhajer, koral bars, jackfisk, muræner, flagermusefisk, klovne aftrækkerfisk, kejserfisk og stimer af anthias. På grund af dybden og strømmen er dette et dyk for de mere erfarne.
Layag Layag (****): En stejl skrænt ned til 15-20 meter lige øst for Bahura. Hvis strømmen går i den rigtige retning kan man svømme fra Layag Layag til Bahura for at holde sit dekompressions stop her. Her er færere oceaniske fisk, men forvent at se alle de mindre revfisk og nøgensnegle. Both de hårde og bløde koraler er flotte. Strømmen kan også være meget stærk her.
Twin Rock (***): En sandskråning med nogle store sten og flotte hårde koraler. Forvent at se søknælere, forskellige arter af muræner, scorpionfisk, kæmpemuslinger, nøgensnegle og hvis du er heldig en frøfisk.
Diving Trech (***): Beliggende på den anden side af Anilao landsby. Dette divesite er også en sandskråning med flotte hårde koraler. Forskellige steder er der placeret henholdsvis statue af jomfru Maria og to kors, det ene på toppen af en lille klippe. Her er også mange muræner, kæmpemuslinger og nøgensnegle. En stime jackfisk holder til i dette område. 
Beatrice Rock (****): Ud for Maricaban island. Det er en skråning med flotte hårde og bløde koraler og tønde svampe. Forvent at se de sædvanlige nøgensnegle, muræner, dragefisk, søstjerner, søliljer og søknælere. Strømmen kan til tider være meget stærk.
Kirbys Rock (***): Kirbys rock er en lille klippe der stikker ud af vandet. På den ene side af klippen er der en lille væg der går ned til 40 meters dybde. De øverste 10 meter af revet er en skråning med godt dækket med både hårde og bløde koraler. Her kan du se alle de mindre revfisk samt muræner, snappers, nøgensnegle og nogle få oceaniske fisk.
Basura (****): På tagalog betyder det affald eller skraldespand. Dette divesite er lige ud for Anilao landsby og er derfor oversået med affald. Bortset fra det er denne sandskråning et rigtigt godt muckdive. I et 100 minuters dyk så jeg flere arter af pibefisk, spøgelsespibefisk, søheste, porcelænskrabber, boks krabber, flere arter af søknælere, symbiotiske rejer, bokser rejer, gobier med deres snapper rejer, ottearmede blæksprutter, cepiidae blæksprutter, ild søpindsvin og muræner.
Mainit Point (****): Mainit (hvilket betyder varm, opkaldt efter den lille varme kilde på stranden) er det sydligste punkt på Anilao halvøen. Det er en sandskråning med nogle klipper og store sten, flotte hårde koraler og en masse søliljer. Sorttippede revhajer holder til i dette område. Forvent at se de sædvanlige nøgensnegle og muræner.
The Cathedral (***): En sandskråning med flotte hårde koraler, specielt de øverste 8 meter. Fra bunden på 30 meters dybde rejser der sig to klipper hvorimellem et cement kors er rejst. Korset blev velsignet af pave Johannes Paul den anden før det blev sat på sin plads af tidligere president Fidel Ramos da han stadig var øverstkommanderende for den Filippinske hær. Omkring klipperne kan man se muræner, dragefisk, scorpionfisk, kejserfisk og frøfisk hvis man er heldig.

Puerto Galera: Beliggende på nordkøsten af Mindoro, kun 4 timer med bus og færge fra Manila. Det er Philippines mest populære dykkersted med omkring 30 operatører. Selv om det ikke er det bedste Philippines har at tilbyde Koralerne er flotte og der er et godt udbud af fisk og specielt nøgensnegle. Sigtbarheden er op til 30m. Nogle steder er strømmen stærk.
The Canyons (*****): Det er det bedste divesite i Puerto Galera. Den stærke strøm tiltrækker stimer af store fisk som f.eks. gryntefisk, flagermusfisk, snappers, long nosed emperors, tun, jackfisk og barracuda. Enlige koral barser, kejserfisk, muræner og clown aftrækkerfisk gemmer sig nær bunden. Varierede koraler og svampe, der er vært for mange forskellige arter af  nøgensnegle.
Dungon (****): En smuk koral have på en svag skråning. Der er ingen grund til at dykke dybere end 20m. Stimer af store gryntefisk, flagermusfisk og jackfisk patruljerer under 10m.
Small La Laguna (**): Burde kun bruges til træning. Der er en lille sunken outboard her.
Sabang Point (****): En frodig koral have på en svag skråning mellem 5 og 20m. søliljer, sea whips, sea pens, anemones og svampe er værter for mange arter af nøgensnegle. Skaldyr er også talrige specielt søknælere.
Monkey Beach (****): En forlængelse af Sabang Point. På 30m går skråningen over i sandbund hvor blåplettede pigrokker gemmer sig.
Eanies Cave (***): En forlængelse af Monkey Beach, men koralerne er ikke helt så flotte.
Shark Cave (**): Nogle huler på 28m dybde. Selv om stømmen er stærk er hverken koraler eller fiskelivet imponerende. Det er måske anstrengelserne værd hvis man er heldig at se en  haj. Prøv i stedet, eller kombiner dette divesite med det nærliggende The Atoll.
The Atoll (*****): Denne store sten hvis overflade 25m dækket af koraler, svampe og anemoner. Både koral- og fiskelivet er rigt. Store dragefisk  og koral barser samt andre store fisk hænger i strømmen. Det tager omring 10 minutter at svømme rundt om stenen hvis man giver sig god tid.
Sinandigan Wall (****): Det er noget af en overdrivelse at kalde dette for en væg, ikke desto mintre er det et godt divesite. Flotte koraler og svampe. Der er et stort udbud af nøgensnegle, skaldyr og mindre fisk. Muræner, søknælere, dragehoved fisk og unge flagermusfisk gemmer sig blant koralerne. Der er specielt mange three-spot kejserfisk.
West Escarceo (***): Skråning med flotte koraler, som ender i sandbund ved ca. 30m, hvor  blåplettede pigrokker gemmer sig.
Pink Wall (***): Denne mikroskopiske wæg er dækket af blomkåls koraler. Det er sjovt at svømme rundt blant klippeformationerne tæt ved kysten. Især hvis det er blæsevejr kan man føle det kraftfulde sug fra bølgerne ovenover.
Hole in the Wall (*****): Dette er nogle klippeformationer på ca. 12m dybde, hvor der er et hul lige stort nok til, at en dykker kan svømme igennem. Der er stærk strøm, så stimer af gryntefisk, snappers og  jackfisk ses og til tider skilpaderDragehoved fisk og muræner gemmer sig i klipperne.
MV Alma Jane (***) and Small Laguna (*): Dette vrag, som er sænket med dykning for øje, står oprejst på sandbinden på 30 meters dybde. Vraget er omkring 30 meter langt. Pennetration af lastrummet er muligt, men det tager kun et minut eller to at svømme igennem, og det bliver aldrig mørkt. Snapper, gryntefisk, muræner, cleanershrimps og en stime flagermusefisk bor i og omkring vraget. Det er en 100 meters svømmetur til koralrevet foran Small Laguna hvilket begynder på 15 meters dybde (hvis man kommer fra vraget). De hårde koraler er ikke noget specielt og der er få fisk men til gengæld er der mange søknælere. Brug så lang tid som muligt på vraget og svøm derefter ind til revet for at dekomprimere.
Manilla Channel (***): Lige som Coral Garden (Se nedenfor), men kanalen har beskyttet koralerne fra stormskade. Revet ender i sandbund på omkring 18 meters dybde. Et nemt dyk for begyndere og macro fotografer.
Coral Garden (**): Pletvist koraldække på sandbund mellem 2 and 12 meter. Mange af koralerne blev beskadiget under en tyfon, men en del både hårde- og blødkoraler er stadig flotte. Der er få større fisk så som snappers, gryntefisk og muræner. Hvis du er heldig kan du se en skilpadde. Mange søknælere, nøgensnegle og mindre revfisk.
Hibo (****): Væg der starter på 18 meters dybde og ender på omkring 90 meter. Der er fri nedstigning til et plateau på 16-18 meters dybde. Der er som regel jævn til stærk strøm. De hårde koraler er flotte og der er nogle store fanekoraler. En hitetippet revhaj kan ofte ses omkring en lille hule hvor vægen starter. Der er mange skilpader, tun, jackfisk og frøfisk lige som alle de sædvanlige små revfisk.
Birdie Island Dropoff, Verde Island (*****): Dette dropoff ligger på syd-øst siden af Verde Island som er en times sejlas øst for Sabang. Her er flotte hårde- og blødkoraler samt store fanekoraler, men strømmen er stærk og der er både op- og nedstrøm.  Dette er ikke et dyk for begyndere. Forvent at se tun, store jackfisk, snapper, gryntefisk koral barser, muræner, kajserfisk samt millioner af anthia og blå aftrækkerfisk. Alle de mindre revfisk og nøgensnegle er der til overflod. Hvis man er heldig kan man se djævlerokker, skilpader og napoleonfisk.

Coron: Et Paradis for vragdykkere. Den 24.september 1944 sænkede american styrtbombere 12 japanske skibe i Coron bugten. Otte af skibene er fundet, og seks af dem kan nås fra Coron by inden for to timer. Vragene er i god stand selv om lasten, propeller og motorer er blevet bjærget i 50'erne. Der er et varieret fiskeliv omkring vragene. Sigtbarheden er op til 20m, men som regel mindre. Inden i vragene er sigtbarheden over 15m. Coron by kan nås med fly (1,5time) eller båd (ca. 24 timer) fra Manila.
Kogyo Maru (****): Fragtskib som ligger på styrbord side på 34m, bagbord side er på 22m. Længde 160m, tonnage 6352t. Vraget er hjem for koral barser og flagermusfisk. Dragefisk og leather jackets gemmer sig blandt koralerne som vokser oven på vraget. Et af lastrummene er fyldt med cementsække og en lille bulldozer. Det er muligt at svømme gennem propelskaftet selv om hullet er meget lille.
Olympia Maru (****): Fragtskib som ligger på styrbord side på 25m, bagbord side er på 12m. Længde 140m, tonnage 5617t. Vraget er overgroet af koraler, svampe og anemoner. Dragefisk og dragehoved fisk gemmer sig mellem koralerne sammen med pipefish, razorfish, nøgensnegle og andre snegle. Koral barser og flagermusfisk gemmer sig inden i vraget. Motorrummet og et badeværelse er let tilgængelige.
Tangat Wreck (*****):Fragtskib som står på 32m, øvre dæk på 21m. Længde 120m, tonnage ca. 5000t. Bortset fra broen er vraget intakt. Stor varietet af koraler, specielt bløde koraler og svampe. Vraget er hjem for dragefisk, koral barser, fladorme, bladfisk og nøgensnegle. Omkring for- og agterenden svømmer stimer af fusiliers, bigeye jacks og golden jackfisk. Vraget er nemt at penetrere.
Irako (*****): Køleskib som står på 42m, øvre dæk på 34m. Længde 152m, tonnage 9570t. Lastrummene er indelt i to dæk, nogle indeholdende en masse skrammel. Vraget er i meget god stand med få huller for penetrering ud over lugerne til lastrummene. Da det tillige er ret dybt er der meget mørk inden i vraget. Nogle koral barser lever i skibet, men ellers er der ikke mange fisk. Dette er ikke et dyk for begyndere.
Akitsushima (*****): Seaplane tender som ligger på styrbord side på 36m, bagbord side på 20m. Længde 150m, tonnage 4665t. Dette er det eneste krigsskib blant vragene. Vraget kan penetreres i hele dets længde. Hydraulic rummet og maskinrummet er spændene og let tilgængelige. Den store kran, der blev brugt til at sætte flyvebåden i vandet, er stadig intakt. Stimer af snappers, flagermusfisk og jackfisk svømmer runt omkring vraget, og invendigt gemmer koral barser, dragefisk og sixbanded kejserfisk sig. 
Taei Maru (*****): Oiletanker som står på 26m, øvre dæk på 16m. Længde 160m, tonnage 10,045t. Som regel er der stærk strøm, ellers et let dyk. Vraget er dækket af koraler, svampe og søanemoner. Stort udbud af fisk med stimer af  jackfisk, snappers og fusiliers som hænger i strømmen. Flagermusfisk, koral barser, dragefisk, dragehoved fisk og seksbånd kejserfisk gemmer sig inden i vraget eller blandt koralerne. Forenden og det øvre dæk er ret beskadiget. Vraget kan nemt penetreres. Indenfor ses rørledninger og pumper. I toppen af olietankene er der stadig rester af olie tilbage.
Baracuda Lake on Coron Island (*****): For at komme til søen skal man kravle over nogle kalkstensklipper. En hård tur der tager ca 15 minuter med udstyr! Søen er vulkansk og temperaturen varierer mellem 27°C ved overfladen og 38°C under 12m. Søen er hjem for en 1.2m meget nysgerrig barracuda der følger en rundt på dykket, tiera flagermusfisk og cleanershrimps. Den store attraktion her er kalkstensformationerne. Dykning i søen er som at svømme rundt i stone forest ved Kunming. Øen selv minder om Halong Bay.
The rock (**/****): Væg/skråning. Koralerne er skuffende. De fleste er blevet dræbt af El-Nido, dynamit fiskning og storme. Men fiskelivet er overraskende godt. Jeg så flere stimer af squid, bumphead parrotfish, razorfish, flagermusfisk, en grøn skilpadde, en søknæler og seks arter af nøgensnegle.

Bohol: En time med katamaran fra Cebu City ligger Bohol, der er kendt for Choklate Hills. Divesitene er ret varierede med væge, skråninger og en undersøisk ø og flere hører til de bedste i Visayas. Sigtbarhed 10-40m. Nogle steder en del strøm.
Shark Point, Cabilao (****): En flad skråning til ca. 10m dybde, hvorefter der følger et dropoff. På skråningen ses dragonfish (pegasus), scorpionfisk, stimer af blæksprutter (squid), eremitkrebs, porcelænskrabber, banded pipefish og rejer. Langs drop off'et ses stimer af barracuda, spanish makrella, nøgensnegle mm. På begge mine dyk her så jeg flere juvenile Pinnatus platax flagermusfisk.
South Point, Cabilao (****): Drop off. Over 15m dybde ses store leopard koral barser, store snappers, stimer af barracuda og store makrel. Især de øverste 10m er de hårde koraler meget flotte og varierede mens der er mange seafans dybere.
Looc, Cabilao (****): Væg. På 20m ses store koral barser, snapper og makrel. I de øverste 10m er de hårde koraler meget flotte. Foruden de sædvanlige akvariefisk ses nøgensnegle, fladorm og rejer.
Coco Point, Cabilao (****): Væg. Under 10m ses makrel, flagermusfisk, kejserfisk, snapper og andre større fisk. Flotte hårde koraler. I overfladen lever stimer af razorfish og catfish.
Heaven, Balicasag (****): Drop off til mindst 100m dybde. Mange scorpion- og dragefisk. Stimer af trevaly (big eyed jacks), snapper, kirurg, flagermusfisk og kejserfisk. Flotte og varierede koraler, både hårde og blødkoraler.
Black Forest, Balicasag (*****): Indtil 10-14m en let skråning derefter en bundløs mur. På skråningen er fiskelivet meget varieret med garden eels og mange stimer af mindre fisk samt unge flagermusfisk (tallfin, Pinnatus platax) , nøgensnegle og skaldyr.  Langs drop off'et ses stimer af trevaly, snapper, kirurg-, angel- og flagermusfisk.
Snake Island (**): En undersøisk ø på 10-12m dybde. Koralerne er beskadiget pga. dynamit fiskning, men det er søslangerne man kommer her for at se. På et 75min dyk så jeg over 20 banded seasnakes. Foruden slangerne er der en del cowrie snegle og muræner.
Napoleon Point, Pamilican (*****): Skråning. Navnet er ingen tilfældighed. På en times dyk så jeg over 20 napoleonfisk den største ca. 130cm. På mere end 15m dybde ses masser af andre store fisk som flagermusfisk, jackfisk og koral barser.

Moalboal: Tre timer med bus fra Cebu city ligger Moalboal på Cebu's vestkyst. Det er et af Filippinernes første dykkersteder, og der er ca. 10 dykkercentre på Pangasama beach. Det var her jeg tog mit divemaster kursus og arbejdede en måned som divemaster for Savedra Great White. Sigtbarhed 10-50m. Nogle steder stærk strøm.
Pescador Island (*****): Moalboals perle. Meget varieret drop off indtil 40m dybde, herefter skråning. Der er en hule kaldet katedralen på mellem 20 og 30m dybde. Flotte blødkoraler og mange svampe. På 10-20m ses mange koral barser, store snapper, leopard gryntefisk, kejserfisk, tun, trevally og muræner bl.a. den blå næsemuræne. Dragehoved fisk og frøfisk gemmer sig i koralerne. På 30-35m ses ofte king barracuda og på 40-50m hajer
Sunken Island (*****): Dykning i verdensklasse, men kun for de erfarne. Toppen af denne undervandsø ligger 27m under havets overflade og der er ofte stærk strøm. På et 30min deco dyk kan man se king barracuda flere forskellige slags tun og makrel, store koral barser, trevally, blæksprutter (octopus), spanske dansere på til 40cm og et væld af mindre nøgensnegle. Der er masser af dragefisk der svæver over bunden og mange dragehoved fisk, muræner og frøfisk (giant angler) i alle farver gemmer sig i koralerne. Her er alle fiskene større!
Airport (***): Et lille fly er blevet sænket her, deraf navnet. Skråning til 20-25m derefter drop off. Her er tit skildpadder.
Housereef (*): Drop off. En del gorgonians og med lidt held en skildpadde, men ellers ikke noget særligt.
White Beach (****): Skråning til 10-15m derefter drop off. Flotte hårde koraler i de øverste 10m. Mange store gorgonian seafans (op til 3m brede) på 20-25m dybde.
Tongo Point (****): Drop off. På 10-20m dybde ses som regel grønne skildpadder fulgt af suckerfish. Dybere ses tun, trevally, stimer af små barracuda, koral barser mm.
Tuble Point (***): Skråning til ca. 10m, derefter drop off. Stimer af razorfish i overfladen. Juvenile bat- og kejserfisk på skråningen. Dybere ses koral barser, tun, store angel- og flagermusfisk.
Badian Garden (**): Skråning. Store titan aftrækkerfisk. Koralerne er lettere beskadiget, muligvis af dynamitfiskning. Mange mindre fisk som f.eks. spottet trunkfish og nøgensnegle.
Looc (***): Skråning til 10m, derefter drop off til 60-70m dybde. Flotte hårde koraler på skråningen. Stimer af razorfish og andre mindre fisk og ofte en skildpadde. Langs Drop off'et flagermusfisk, makrel, koral barser mm.
Ronda Bay (****): Skråning til 15m, derefter drop off til 60-70m dybde. I de øverste 10m findes Moalboals flotteste hårde koraler. Pas på; titan aftrækkerfisk på op til 70cm.



Links

Undervands Fotos

Divesites i Indonesien

Divesites i Filippinerne

Divesites i Malaysia

Sitemap