Det skal ingen hemmelighed være, at pladespilleren er den af lydkilderne, der lyder suverænt bedst. Det drejer sig om en Luxman PD 441 monteret med en SME IIIS tonearm samt en Benz MC20E high output MC pickup. Selve spillen har en kampvægt på ca. 17 kg., er vistnok fra midten af 80'erne og var dengang betydeligt dyrere, end hvad jeg for få år siden gav for den brugt. Første pickup, jeg indkøbte var en Denon DL-160 high output MC, som klangmæssigt ligger en hel del fra Benz'en. Denonen var langt mere tilbagelænet og ørevenlig, hvor Benz'en i højere grad er særdeles dynamisk og på det nærmeste smider musikken direkte i hovedet på lytteren. Hvis jeg skulle vælge om i dag, eller når tiden bliver, at jeg skal skifte igen, vil jeg nok se mig om efter samme Denon, eller måske en af de lidt dyrere modeller.
Ingen tvivl om, at værket og armen fortjener en bedre pickup, men da herligheden blev indkøbt på en SU, var der et naturligt loft sat over udskejelserne. I dag, hvor jeg har forladt SU'en, kunne der såmænd godt blive plads i budgettet til en opgradering her, men de gamle LP'er bliver til stadighed sjældnere og sjældnere fundet frem, så det kan være, at det hele ender med, at jeg på et tidspunkt må finde mig en værdig aftager til grammofonen samt en 350-400 skiver spændende fra klassisk til heavy, med hovedvægten på rockmusik fra sidst i 60'erne til midt i 70'erne.
SME tonearmen har banet vejen for, at jeg har været med til at stifte SME Club Denmark sammen med min kammerat Erik.
En række af de mere kendte (og en hel del,der heldigvis alsrig er blevet det) pladespillerkonstruktioner gennem tiderne kan ses på Turntable Galleria
Denon DCD3000 cdafspilleren er på trods af sin pris ikke noget særligt. Lyden kommer klart til kort overfor den aldrende grammofon nævnt ovenfor. Den blev engang slået stort op med indeholde 4 stk. Burr Brown PCM1702 konvertere. Hvad der ikke blev gjort så meget ud af at informere om, var analogdelens bestykning med forholdsvis patetiske operationsforstærkere. Inden længe skulle jeg gerne få bygget en ny analogdel bestående af filtre med en fornuftig impulsrespons, opbygget med operationsforstærkere fra Analog Devices
Er indkøbt efter ønske fra min kæreste. Jeg selv bruger den aldrig, da den generelle kvalitet af musik spillet i radioen i mine ører simpelthen er for ringe. Når man nu har muligheden for selv at vælge programmateriale...
Forforstærkeren er opbygget med relæindgangsvælger, et 6dB indgangstrin efterfulgt af en attenuator og slutteligt en udgangsbuffer.
Relæindgangsvælgeren fungerer ved at skifte både signal og stel, så eventuelle problemer med stelsløjfer mellem apparaterne undgås. Skiftesekvensen er Mute-Skift-Fjern Mute. Styringen af relæerne foregår ved hjælp af et par simple logik timerkredse, som styres af en drejeomskifter.
Indgangstrinnet er opbygget omkring en AD797 fra Analog Devices. En udmærket bipolær opamp i form af lav forvrængning, DC offset og egenstøj. Prisen for denne er dog i den høje ende, og efterhånden er der kommet flere alternativer på markedet til færre penge. Da forforstærkeren blev bygget, havde jeg et langt mindre overblik over tilgængelige komponenter, og valget for mig blev derfor ret let.
Attenuatoren er en 24-stillings type fra ELMA. Rippet fra min gamle AIR forforstærker, som jeg har skrottet som følgende af for lille designmargin på komponenterne og deraf følgende manglende pålidelighed.
Udgangsbufferen er en kaskadekobling af en AD797 og en AD811 opamp. AD 811 er en relativ voldsom current feedback videopamp med 2500V/µs slew rate samt stor maksimal udgangsstrøm, 100mA. Der anvendes lokal modkobling omkring AD811, og en global modkobling udenom det hele således, at AD797 groft sagt styrer DC offset og forvrængning.
Lyden kan jeg absolut ikke finde noget at udsætte på. Der er al den dynamik og transperans, jeg kan ønske, hvilket også understøttes af de målinger, jeg har lavet af forvrængning og støj. Det kan sikkert godt lade sig gøre at lave noget, der er en lille tand bedre, men set i forhold til resten af anlægget samt mine ører, er det ikke her, det kan batale sig at gøre den store indsats.
Så er jeg vel godt tilfreds med forforstærkeren? Sjovt nok bliver svaret her prompte: NEJ. Lyden, jo, men der noget mht. funktionaliteten, der nager. Forforstærkeren er rent DC koblet, hvilket både kan anses for godt og skidt. Det gode giver næsten sig selv; færre komponenter giver et simplere design. Det dårlige er, at det er så pokkers svært at finde ideelle komponenter. Sagen er, at der et et marginalt DC-offset at måle over attenuatoren. Dette kan skyldes dels DC offset på indgangen af indgangstrinnet, dels inputstrøm i indgangstrinnet på udgangsbufferen. Resultatet bliver klikkelyde i højttalerne, når volumen skites, også uden inputsignal. Hvad værre er, at der kan komme et gevaldigt smæld i højttalerne, hvis volumenknappen vrides hurtigt, at attenuatorens glider slipper kontakten for længe. Ikke noget, der er så rart, hvis man har kombinationen af en kraftig effektforstærker og et par højttalere, man er glad for. Primært af denne grund, er projktet Purple PreAmp MKIII igangværende.